Istidens påvirkning af Nationalpark Mols Bjerge

Istidens påvirkning af Nationalpark Mols Bjerge

Isen udbredelse — kilde: Jette Sørensen

Spørger man, hvorfor området har udviklet sig, som det har, og hvorfor naturen er så varieret, finder man svarene i istidens påvirkning.Specielt den sidste istid har haft stor betydning. Isen kom dengang fra syd og nåede kun til det sydlige Djursland, før den trak sig tilbage igen. a isen smeltede, efterlod den alt det materiale, som den havde samlet op på sin vej hertil samtidig med, at den skubbede rundt på det materiale der var her i forvejen.På den måde opstod det landskab, som vi kender i dag.

 Istidens påvirkning af livet i Nationalpark Mols Bjerge?

  • Landbruget ligger der, hvor istiden skubbede leret og den gode jord hen.
  • Ralgrave og grusgrave har ligget der, hvor isen aflejrede sten og grus.
  • Kalkbrænderier var placeret der, hvor istiden skubbede kalklaget op til overfladen.
  • Der er mange kampestenshuse der, hvor smeltevandet fra gletsjeren aflejrede store sten.
  • Man byggede ikke huse, hvor isen skubbede det plastiske ler nær overfladen, for så ville husene revne.
  • Havne og byer er anlagt der, hvor isen har formet landskabet, så der var dybt nok til havne, og dermed også byer.
  • Fiskeriet har været bestemt af det undersøiske istidslandskab, fordi forskellige fisk kræver forskellige dybder.

 Ændrer Nationalpark Mols Bjerge facon?

Istidens påvirkning

Ændring af kystlinjen – Kilde: Jette Sørensen

JA – Man kan se andre synlige tegn på, at området stadig er levende og forandrer sig fx ved kysterne, hvor havet nogle steder æder af kysten og flytter sand og sten til enten hager eller odder. Nationalparken har flere ”hager”, som viser sig i stednavne som Ahl Hage, Gåsehage m.v. Nogle steder arbejder jorden sig ud mod kysten, så træerne kommer til at stå skævt før de falder ned på kysten.

 Bliver bjergene højere?

Istidens påvirkning - landskabet

Trehøje

JA –

Da isens tryk forsvandt fra området, begyndte landjorden at hæve sig, og det gør den stadig med godt 10 cm på 100 år i Nationalpark Mols Bjerges område. Men vandstanden i havet stiger også. I Nationalpark Mols Bjerge stiger havet øjeblikket med lidt mere end landhævningen med ca. 13 cm pr. 100 år, så det ser ud som om landet synker med 3 cm pr. 100 år. Vandstandens stigning sker på grund af andre ting end geologien i Mols Bjerge, men det udlignes næsten.

 Hvor kommer stenene på marken fra?

Istidens påvirkning - marksten

Stenene fra istiden kommer til overfladen hele tiden

Fra istiden– Hvert år kan man se landmændene samle sten på markerne, før de sår. Den enorme mængde sten, der ligger i istidens aflejringer under mulden arbejder sig stille og roligt op til overfladen, så man er nødt til at samle sten. Før i tiden lå der i mange markskel store dynger af sten, som var samlet fra markerne, men de ses sjældent nu, fordi de er brugt som bygge- eller vejmateriale og som stensætninger, de findes ofte rundt om gamle kirker.

Læs mere om isens påvirkning på Nationalpark Mols Bjerges hjemmeside >>