Molsløbets gå- og løberuter i Nationalpark Mols Bjerge går gennem et meget bakket landskab dannet i sidste istid.
Et hul i jorden ved Tinghulen
Her kommer man forbi et stort hul i jorden – Tinghulen, som er et af de største dødishuller, som ikke er vandfyldt i Nationalpark Mols Bjerge. Her har der ligget en kæmpestor klump is, der har været meget lang tid om at smelte, og som har forhindret, at hullet er blevet fyldt op. Stedet har fra gammel tid været tingsted for de tre sogne, der grænsede op til Tinghulen.
Løbeunderlaget på Molsløbets ruter varierer meget, her er det en skovvej på strækningen ved Tinghulen. Ved Tinghulen findes væskedepot for løberne på ruterne 4,2 km, 6 km og 11,4 km , som alle går forbi Tinghulen.
Udsigt til verdens ende fra Trehøje.
Midt i Mols Bjerge ligger Trehøje, der er tre bronzealderhøje, 127 m over havet. Det giver en fantastisk udsigt fra verdens ende til Ebeltoft Vig, og vender du dig om mens du er ved væskedepotet for løberne, strækker udsigten sig til Helgenæs, Knebel Vig og Århusbugten med Århus i baggrunden.
Løbeunderlaget er fast grusvej ved Trehøje. Du kan slukke tørsten ved væskedepotet for løbere lige før ruten deler sig til til halv- og helmaraton / 11,4 km, alle tre ruter går forbi Trehøje.
Ruten går gennem græslandskab med buske. Det er et sårbart naturområde, som plejes af Naturstyrelsen.
Fra Agri går det nedad igen
Agri Sø er landets højest beliggende sø. Den er dannet ved et jordskred for meget længe siden. Agri er den en ene at to bebyggelser på Molsløbets ruter. Agri (udtales “auri” ) er Danmarks højest beliggende landsby. Den anden bebyggelse er Bogens.
Agri er den vestlige indgang til Nationalpark Mols Bjerge
Løbeunderlanget er asfalt ved Agri, men skifter hurtigt til fast grusvej lige efter landsbyen.
Halvmaraton og maraton ruterne går forbi Agri.